- ForsideForside
- Om UserneedsOm Userneeds
- NyhederNyheder
- KompetencerKompetencer
- For panelisterFor panelister
Simon Andersen
Leder af markedsanalyseafdelingen
Simon koordinerer hvem der tager sig af hvilke opgaver i afdelingen. Det er ham der står for planlægningen og fordelingen af de opgaver, der kommer ind og sørger for at finde de bedst egnede analysekonsulenter eller analyseledere til at tage sig af opgaven.
Andre opgaver for Userneeds
Simon sikrer - i samarbejde med Lasse, at panelet bliver
udviklet i den retning som kunderne har behov for. Ved hjælp af
kundernes erfaring og feedback er han med til at udvikle og
forbedre de informationer der bliver indsamlet om panelet.
Baggrund
Simon blev ansat hos Userneeds i 2007. Forinden har han
arbejdet 5 år ved Boston Consulting Group; først som konsulent og
siden som projektleder. Hos BCG var han blandt andet ansvarlig for
et af firmaets største projekter, hvor markedsresearch var en
væsentlig del af opgaven. Eksempler på Simons rådgivning inkluderer
opstart af nyt forretningsområde for et af Danmarks ledende
industrifirmaer og adskillige opgaver for private equity
firmaer.
Simon har uddannelsesmæssig baggrund som cand. merc. fra Copenhagen Business School med speciale indenfor finansiering, kombineret med uddannelsesophold i England, USA og Singapore.
Bagland
Simon bor på Christianshavn sammen med sin kæreste. Han
holder meget af at rejse - gerne i Asien, hvor han synes, at der er
garanti for gode oplevelser. Simon befinder sig også godt i et
køkken, hvor han gerne tryller div. spændende måltider frem til
glæde for venner og bekendte, der er med i madklubben. Han holder
sig i form med løb og så er han glad for musik og går gerne til
rock koncerter med bands som 'Rolling Stones', 'Oasis' og 'Snow
Patrol'.
Motto
'Man skal huske at tage glæderne på forskud så du er sikker på at nyde det'.
- Henry Ford.
Send en mail til Simon@userneeds.dk eller ring på telefon 2047 2444.






