Om Userneeds

Hos Userneeds ved vi, at både historien og fremtidsvisioner er vigtige. Vores kerneforretning i dag er online-markedsundersøgelser, og denne er forfinet igennem mere end ti år.

OmUserneedsIde

Herunder kan du læse lidt mere om, hvor vi kommer fra og hvad der idag er vores vision i markedet.

Userneeds blev stiftet i 2001, og vi har fra starten været fokuseret på online-analyse; først som konsulenthus inden for usability-rådgivning og siden som fokuseret leverandør af webbaserede spørgeskema-undersøgelser. 

Den udvikling førte i 2006 til massive investeringer i udviklingen af Userneeds' organisation og kompetencer. En lang række af Userneeds' medarbejdere har en længerevarende universitets- eller handelshøjskoleuddannelse. Vores medarbejdere arbejder med at sikre kvaliteten af virksomhedens paneler, de individuelle stikprøver og de spørgeskemaer, der sendes til panelmedlemmerne.

De seneste år har Userneeds ekspanderet kraftigt med store forbrugerpaneler i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Irland og Schweiz. Størrelsen af panelerne giver Userneeds en unik mulighed for at gennemføre undersøgelser af specifikke segmenter i befolkningen. Vores kunder får adgang til værdifulde og umiddelbart brugbare oplysninger om netop deres målgruppe. 

Userneeds' kunder tæller blandt andet større danske og internationale analyseinstitutter og organisationer med egne analysekompetencer. Den type kunder tillader os at fokusere på dét, vi er bedst til - levering af online interview fra de personer, der har valgt at være en del af et af vores paneler.

Userneeds er i dag en af Nordens ledende leverandører af dataindsamling til professionelle brugere af markedsanalyse. Userneeds er en seriøs drevet virksomhed, hvor kvalitet, vækst og professionalisme er centrale nøgleord. Userneeds' ambitiøse målsætninger har således betydet, at Userneeds er blevet kåret som Gazellevirksomhed flere år i træk.

Userneeds er medlem af den europæiske organisation for analyseinstitutter, ESOMAR, hvilket sikrer, at Userneeds' undersøgelser og analyser altid lever op til de strengeste kvalitetskrav, hvad angår den faglige standard og videnskabelige metode.