- ForsideForside
- Om UserneedsOm Userneeds
- NyhederNyheder
- KompetencerKompetencer
- For panelisterFor panelister
- Nyheder
- Innovation i Norden
- Påsketraditioner i Skandinavien
- Holdninger til elbiler
- Nu har du din egen side hos Userneeds
- Hvilken computer ville folk som dig købe?
- Få det seneste nye
- Danskerne er tilfredse med vejret
- Pas på familiebillederne
- Bedstemor på internettet
- Sygehusvæsen får karakter
- Sæt energiniveauet ned
- Oplevelser til alle
- 10.000 kr. til Jeppe
- Danskernes solvaner
- Userneeds i hele Norden
- Præmierne bliver mere spændende
- Velgørenhed i Danmark
- Juletraditioner i Norden
- Ungdom og livsstil
- Userneeds direktør med i dommerpanel
- Sikker i trafikken
- På rejsen
- Økologi
- Userneeds gave til udvalgte hjælpeorganisationer
- Markedsanalyse
- Paneladministration
- Webanalyse
Sikker i trafikken
Vi transporterer os dagligt fra sted til sted, og løsninger til hvordan vi kan forbedre trafiksikkerheden diskuteres hele tiden i samfundet. Userneeds har undersøgt danskernes holdning til brug af cykelhjelm og installering af alkolås i biler.
Langt de fleste føler sig generelt sikre, når de færdes i trafikken, men 9 % af danskerne har en dårlig mavefornemmelse, når de bevæger sig i det offentlige rum. Vi har undersøgt holdningen til to forslag, som formentlig ville kunne øge trafiksikkerheden for os alle.
Cykelhjelm
Rådet for Større Færdselssikkerhed vurderer, at antallet
af hovedskader kan reduceres med 60 %, hvis alle cyklister bruger
cykelhjelm. For hver tredje dansker er det op til den
enkelte, om vedkommende vil bruge cykelhjelm eller ej, mens 2 ud af
3 mener, at det er en god idé med lovgivning på området. 47 % mener
at det bør være lovpligtigt for alle cyklister at bruge cykelhjelm,
11 % at det bør være lovpligtigt for børn under 15 år, og 7 % at
cykelhjelm bør være lovpligtig for børn og unge under 18 år.
Det kan redde liv at spænde hjelmen, før vi sætter os i sadlen, og vores undersøgelse viser, at 32 % af de danske cyklister bruger cykelhjelm.
Rent geografisk er der flere, som bruger cykelhjelm øst end vest for Storebælt, og Storkøbenhavn er det sted i Danmark med den største andel af cyklister med hjelm på hovedet. Undersøgelsen viser desuden, at der er lidt flere mænd end kvinder, der har taget cykelhjelmen til sig.
Alkolås
Langt de fleste danskere ser positivt på muligheden for at
installere alkolås i biler. En alkolås er et instrument, som kan
tilsluttes bilens startsystem. Føreren blæser i instrumentet og får
kun lov til at starte bilen, hvis udåndingsluften har en
tilstrækkelig lav alkoholpromille. Halvdelen af danskerne mener, at
alkolås bør installeres i alle biler, og hver tredje mener, at
alkolås bør installeres i biler tilhørende en person med dom for
spirituskørsel.
Det skal nævnes, at vi her kun viser danskernes holdning til forslag på de to områder, og at der endnu ikke er lovgivning om brug af cykelhjelm eller installering af alkolås i Danmark.
Med venlig hilsen
Stine Søderberg
Analyse- og panelkonsulent





