- ForsideForside
- Om UserneedsOm Userneeds
- NyhederNyheder
- KompetencerKompetencer
- For panelisterFor panelister

For panelister
På denne side vil vi løbende fortælle dig om nye tiltag i panelet, spændende undersøgelser, præmier og meget mere.

Userneeds’ Danmarkspanel har doneret 20.000 kr. til Afrikas børn på flugt (03.02.2012)
Userneeds har netop doneret 20.000 kr. på vegne af Danmarkspanelet til Danmarks Indsamling og Afrikas børn på flugt.
Vi er meget overvældede over, hvor stor opbakningen har været fra jer medlemmer i forbindelse med indsamlingen. Endnu engang kan I være stolte af at have bidraget til en vigtig sag.
Tak til jer alle for jeres afgivne lodder fra præmielodtrækningen. Disse kan nu komme Afrikas børn og unge til gode. Vi håber, at I vil følge med i indsamlingsshowet d. 3. februar kl. 20 på DR1 og holde øje med donationen fra Userneeds’ Danmarkspanel.
Afrikas børn på flugt – hvor meget kan vi donere? (12.01.2012)
Vi er nu halvvejs gennem januar og dermed også halvvejs gennem måneden, hvor Userneeds samler ind til fordel for Danmarks Indsamling og Afrikas børn på flugt.
Opbakningen fra panelet har været rigtig flot og over al forventning, men vi mangler stadig lidt, før vi kan donere 20.000 kr., som er vores mål. Vi håber meget, at du vil blive ved med at støtte op om indsamlingen frem til den 2. februar, så vi sammen kan skabe en bedre fremtid for Afrikas børn.
Mange tak for din hjælp!
Anitra har vundet en iPad (04.01.2012)
Endnu engang har vi kunnet glæde et panelmedlem med en iPad 2 fra Apple.
I oktober var Anitra den heldige vinder, da hun havde deltaget i en af Userneeds’ undersøgelser.
Da Anitra modtog sin iPad sendte hun os et billede og en lille hilsen:
Tak :)))) Jeg glæder mig så meget til at få min IPAD :)))) Det vil hjælpe så meget med mine studier, da vi har rigtig meget at læse på internettet. Tusind tak igen :)))
Anitra
Et stort tillykke til Anitra med hendes nye iPad 2!
Userneeds støtter Afrikas unge på flugt (02.01.2012)
Den 3. februar 2012 er der for sjette gang Danmarks Indsamling, og igen i år støtter Userneeds indsamlingen. I år går de indsamlede penge til at hjælpe børn på flugt.
I 2011 donerede Userneeds Danmarkspanel 20.000 kr. til indsamlingen, og vi håber på at kunne donere mindst lige så meget i 2012. Til det har vi brug for jeres hjælp:
I løbet af hele januar vil vi invitere til undersøgelser, hvor I har mulighed for at støtte indsamlingen. I støtter ved at sige ’ja tak’ til at donere jeres præmielodder til Userneeds’ donation til Danmarks Indsamling i stedet for at deltage i den sædvanlige præmielodtrækning. Denne mulighed vil I få ved hver undersøgelse, vi sender til jer i januar 2012.
Vi håber meget, at I har lyst til støtte indsamlingen til Afrikas børn på flugt.
Med venlig hilsen
Userneeds-teamet
Vi vil have and juleaften (21.12.11)
3,6 millioner danskere vil helst spise den traditionelle and juleaften. Det viser en ny undersøgelse foretaget for netmagasinet FoodCulture.dk, der er blevet til på baggrund af besvarelser fra Userneeds’ Danmarkspanel. Læs hele artiklen her.

Glædelig jul! (14.12.2011)
Det er december, og 2011 er ved at nå til vejs ende. Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke jer for jeres deltagelse i vores undersøgelser gennem det sidste år.
I løbet af året har Danmarkspanelet været med til at skabe vigtig viden omkring alt fra brugen af sociale medier, sygdomme og politik. Alle besvarelserne har stor betydning for de beslutninger, der bliver truffet på baggrund af undersøgelserne. Det er vi meget stolte af, og det håber vi også, I er. Mange tak for jeres hjælp!
I ønskes alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår!
Mange hilsner
Userneeds-teamet
Torben vinder rejsegavekort på 7.500 kr. (30.11.11)
Vinderen af Userneeds’ ekstrapræmie, et rejsegavekort på 7.500 kr., er blevet udtrukket og den heldige vinder blev Torben Enge fra Gentofte. Torben blev udtrukket som vinder, fordi han havde deltaget i en undersøgelse om billisters meninger om de danske veje.
En hilsen fra Torben
Da Torben modtog beskeden om, at han var den heldige vinder, sendte han os både et billede og en hilsen:
Ja det er næsten som at vinde i lotteriet, en dejlig overraskelse, og uanset den flotte præmie er det mig altid til stor glæde at give min mening til kende gennem undersøgelserne hvoraf mange er direkte berigende.
Mvh
Torben Enge
Et stort tillykke til Torben! Vi håber, at du får en rigtig god rejse og takker for din deltagelse i vores undersøgelser.
Vindere af Supergavekort (01.11.11)
Vinderne af sidste træknings Supergavekort er nu fundet.
Et stort tillykke til alle vinderne! Alle har fået direkte besked og gavekortene er på vej til vinderne.
Vinderne af Supergavekort på 1.000 kr.
Preben, Hundested
Anne Mette, Århus
Niels, Rødovre
Peter , Holbæk
Torben, Odense
Jørgen, Kolding
Erik, Fredericia
Malene, Enslev - Grenaa
Carolina, København
Dorthe, Hammel
Lene, Ejstrupholm
Rita, Holeby
Anne, Haarby
Michael, Gentofte
Georg, Holte
Jesper, Ebeltoft
Heidi, København V
Lars, København
Vagn, Spjald
Peter , Hvidovre
Marianne, Roskilde
Amalie, København
Hanne, Arden
Userneeds’ panelmedlemmer donerede samlet 32.500 kr. til kampen mod brystkræft (28.10.11)
Det har været en fantastisk måned, og vi er meget overvældede over at kunne donere 32.500 kr. til kampen mod brystkræft på vegne af panelmedlemmerne i Sverige, Finland og Danmark.
Hele 75 % af jer valgte at støtte indsamlingen. Det er mange flere, end vi på forhånd turde håbe på, og I kan være stolte af, at I har bidraget til en så vigtig sag. Vi hos Userneeds er i hvert fald meget imponerede over den store opbakning!
Endnu engang en stor tak for jeres hjælp. Donationen kan ses på Støt Brysternes hjemmeside: http://støtbrysterne.dk/sponsorer/Brystgallasponsorer.aspx
Septembers iPad-vinder (24.10.11)
I september kunne vi glæde Kristoffer med, at han havde vundet månedspræmien for september; en iPad 2 fra Apple.
Kristoffer skrev til os:
Jeg var nok ved at tvivle på muligheden for at vinde noget gennem Userneeds, men nu har jeg altså landet en iPad 2! Det betaler sig åbenbart at dele ud af sine præferencer. Bliv ved med at håbe - og besvare, så falder der nok en præmie af.
Venlig hilsen Kristoffer Enggaard
Vi hos Userneeds vil endnu engang gerne sige tillykke til Kristoffer, og takker mange gange for det fine billede samt kommentaren.
Kampen mod brystkræft - kan vi donere mere? (17.10.11)
Pink Måned går over al forventning. Vi er kun lidt over halvvejs gennem Pink Måned, men opbakningen fra jer har været overvældende!
Langt over halvdelen af panelet har allerede valgt at støtte kampen mod brystkræft og det betyder, at Userneeds nu donerer 20.000 kr. til kampen mod brystkræft på vegne af panelet.
På grund af den store opbakning til Pink Måned har vi hos Userneeds besluttet at lægge yderligere 5.000 kr. oven i donationen, hvis flere end 75 % af jer vælger at støtte kampen mod brystkræft. Det betyder, at der er mulighed for, at Userneeds donerer hele 25.000 kr. til kampen mod brystkræft på vegne af panelet.
Mange tak fordi I støtter!
Userneeds støtter brysterne (27.09.11)
Den 19. september lød startskuddet til Kræftens Bekæmpelses årlige Støt Brysterne-kampagne, der løber frem til slutningen af oktober. Formålet med kampagnen er at sætte fokus på brystkræft. Hvert år afsluttes Støt Brysterne-kampagnen med det store indsamlingsshow Brystgalla på TV3, der i år afholdes lørdag d. 29. oktober.
Userneeds vil rigtig gerne støtte op om den gode sag ligesom sidste år, hvor panelet hjalp med at donere 15.000 kr. til Støt Brysterne. Vi håber derfor, at I vil være med til at donere igen i år.
Inden længe vil vi invitere jer til den første undersøgelse, hvor I har mulighed for at støtte kampagnen. Alt I skal gøre er at fravælge jeres deltagelse i den sædvanlige lodtrækning om præmier og i stedet donere jeres lod til Userneeds’ indsamling for kampen mod brystkræft. Dette tilbud vil I få ved hver undersøgelse, vi sender til jer i oktober.
Vi håber meget, at I vil være med igen i år.Er du klar til valget? (31.08.11)
Hos Userneeds har vi i forbindelse med valget udviklet en sjov, men seriøs quiz, der viser, om det er Rød eller Blå bloks vælgere, der ved mest om dansk politik. Quizzen er tænkt som supplerende underholdning, her midt i den hæsblæsende valgkamp. Vi vil derfor gerne opfordre dig til at gå ind på facebook og quizze med i kampen om det er Rød eller Blå bloks vælgere, der ved mest om politik i Danmark.
Spørgsmålene er seriøse, men alt sammen er kun for sjov, og vi gemmer ikke dine svar.
Når valget er afsluttet, skriver vi en lille nyhed om resultatet her på siden.
Klik på linket eller billedet for at deltage.
Held og lykke!
Din bopæl afslører hvilken mobiltelefon, du har i lommen (28.07.11)
Userneeds har spurgt 1002 medlemmer af Danmarkspanelet om deres mobilvaner, og resultatet viser, at 70% af danskerne har en smartphone. Undersøgelsen fortæller, at hvis du har en smartphone, så har du højst sandsynligt en iPhone, hvis du bor i hovedstadsområdet, en HTC, hvis du bor i Syddanmark og en Nokia, hvis du bor i Nordjylland.
Michael Lambert fra Telenor forventer, at markedet for smartphones fortsat vil vokse, og det bliver spændende at se, om disse tydelige regionale tendenser i valg af smartphone vil fortsætte i fremtiden. Læs mere på Politikens netavis.
Har du set vores nye e-mail-invitation? (27.07.11)
I de her uger præsenterer vi dig for en helt ny e-mail-invitation. Med den nye e-mail-invitation vil vi gøre det lettere og mere overskueligt for dig at komme i gang med undersøgelsen, og vi vil vise dig billeder af de præmier, som du kan vinde ved at deltage i undersøgelsen. Vi håber, du bliver glad for det nye design af e-mail-invitationen.
Som altid vil vi fortsat angive, hvor lang tid vi regner med, det vil tage at deltage i undersøgelsen, og når det er muligt, vil vi gerne fortælle dig lidt om undersøgelsen emne.
I de kommende uger vil vi gradvis indarbejde den nye e-mail-invitation, så du vil både møde den gamle og den nye invitation nogen tid endnu.
Vi håber, du vil tage godt imod den nye e-mail-invitation og deltage i undersøgelserne med samme interesse og omhu som hidtil.
Rigtig god sommer.





